Om mig

Mit liv har altid været en vekselvirkning mellem det yde sociale liv og den indre lytten. Det er min oplevelse at disse to sider befrugter hinanden – er nødvendige for hinanden.

Når du har fundet ind til dit selvværd er det nemmere at være åben overfor andre.

I 1990èrne startede jeg min praksis med klienter.

Jeg sagde mit job som journalist ved Danmarks radio op og senere min tilknytning til Køn og Kultur på Odense Universitet som ekstern lektor for at kunne hellige mig min  jungianske, og terapeutiske uddannelse i London.

Samtidig med min praksis med klienter skrev jeg en PH.D med udgangspunkt i en kvindelig klient hos mig, hendes drømme og hendes vej mod sit Selv.

Jeg har endvidere løbende uddannet mig: Bodynamics kropsterapi, Reiki Healing, TFT,  og et uddannelsesforløb i Bob Moores energetiske indre kropsarbejde hos Helen Gamborg.

Hun citerer Bob Moore for at sige: ”Don`t  You ever do anything You don`t feel for”. Det vil sige: Giv ikke din indre autoritet/autencitet bort til en anden.

Mening kommer dybt inde fra dig og dit hjerterum – tankeprocessen i næste omgang.

Jeg har altid haft interesse i at se, hvordan det, man har på hjerte, kan udtrykke sig i kunst, musik, litteratur osv.  Jeg er med i bestyrelsen af et teaterprojekt: Institut for Folkeligt Teater, Åsen, som hvert andet år uddeler en Håbets pris til en teater-kunstner.

Bag det hele ligger min meditative træning hos Jes Bertelsen de sidste godt 25 år. Den læring har i alle disse år givet den livgivende klang og resonans i mit liv og mine gennem årene daglige meditationer.

”………for dagen er du,

og lyset er du

og solen er du

og våren er du

og hele det smukke, smukke

ventende liv er du.”

– Karin Boye.

Erfaringer:

Privat praksis med klienter siden 1995

Supervisor for institutioner

Underviser på højskoler i “Krop og psyke”

Bestyrelsesmedlem i INSTITUT FOR FOLKELIGT TEATER.

Skrifter:

Børnemishandling

PHD: Det kvindelige selv i udvikling

Uddannelsesbaggrund:

Jungiansk psykoanalytiker, London

Mange års egen terapi i London og København

PHD: Det kvindelige selv i udvikling

Bodynamics

Bob More – kurser i kropsenergi

TFT – Tankefeltterapi